Brevkasse – Min mand kommer for hurtigt – Malene Melander
  • Home >>

Brevkasse – Min mand kommer for hurtigt

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_video link=”https://youtu.be/5_qinIA3gMY”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Min mand kommer for hurtigt

Hej Malene

Jeg har et spørgsmål om sexlivet.

Jeg har ikke nogle problemer med min kæreste, men jeg synes at det er synd for ham.

Det drejer sig om sex hvor han ikke kan holde længe. Han kommer alt for hurtigt og jeg vil ikke gå fra ham pga. det.

Fordi det ikke er hans skyld og kan altid finder ud af anden måde med sex. Men hvor kan han få behandling?

Jeg elsker ham over alt på jorden og han er det bedste for mig, men sex kan være lidt svært for os.

Vi har snakket om det og han aner ikke hvorfor.

Jeg kender en mand, som han har det samme problem hvor hans kæreste valgte at gå fra ham. Hun ville ikke give ham chancen og finder ud af det problem?

Og jeg har også læst blade men der står ikke hvordan og hvor man kan få behandling osv. Nu vil jeg gerne høre fra dig, måske du har hørt om det samme problem.

Hilsen Tvillingen

 

mand ærger sig over at komme for hurtigt igen[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Hej ”Tvilling”

Tusinde tak for din mail og brevkasse-spørgsmål.

Det er virkelig godt at du skriver til mig i stedet for at gå og tumle mere med det derhjemme.

Der er rigtigt mange mænd der tumler med samme problemstilling som din mand. Der er rigtigt mange par, hvor det at manden kommer for hurtigt er et problem.

Og faktisk ikke bare et seksuelt problem, men et TABU.

Mange par går rundt om den varme grød og tør ikke snakke om det.Frygter at stikke hånden ind i hvepsereden i frygt af at blive stukket eller gøre det hele værre. Bange for at gøre manden ked af det og skabe større pres på manden.

Og pres er jo ikke godt, når manden netop har problemer med at komme for tidligt.

Jeg læser at I snakker om det – det er virkelig godt!!

Det skal I blive ved med.

Og du skriver at du ikke vil gå fra ham pga. det her problem. At du gerne vil være der og finde en løsning sammen med ham. Det må også lette noget af ”presset” for ham.
Så på den måde er I kommet forbi den første ”forhindring”: At få talt om det. At få sagt at det er noget I vil være fælles om at løse.

Du forsøger at rationalisere problemet med at sige at han ikke kan gøre for det.

Nej det er rigtigt. Men derfor har du stadig lov til at have dine behov og ønsker for sex. Dem skal du ikke sætte til side fordi ”han ikke kan gøre for det”.

Når en mand får at vide at ”det gør ikke noget”, så vil han langsomt blive lullet ind i den falske tryghed at han ikke kan gøre noget ved det, fordi sådan har det altid været.

For det KAN han faktisk godt.

At han kommer for tidligt er et problem. Et problem for dig – men helt klart også for ham.

Han bander og svovler helt sikkert hver gang han kommer for tidligt. Eller undskylder hver gang.

Det er jo ikke fedt! Hverken for dig eller ham at jeres sex skal ende med at han undskylder og du ”trøster” og sætter dine behov til side.

Eller at han så fortsætter med fingerarbejdet til du kommer. Hvor du savner lidt mere kropskontakt med ham.

Du skriver ikke hvad han/I har prøvet for at løse det her problem.

Der findes mange muligheder og teknikker til at afhjælpe for tidlig udløsning

Allerførst er det vigtigt for mig at skrive at hvis din mand altid har haft problem med at komme for tidligt, så kan det være en ide at snakke med lægen om der er nogen fysiologiske eller medicinske (hvis han fx er allergiker) årsager.

Men ellers så er det at ”gå i træning” sammen.

# 1 Afslapning
Din mand skal slappe af. Koncentrere sig om sin vejrtrækning. Han skal trække vejret helt ned i maven.

Han skal forestille sig han trækker iskoldt luft helt ned til klokkeværket. Og puste ud gennem munden.

Blive ved med at trække vejret dybt, så kroppen forstår den skal slappe af nu. Selvom han er ophidset, selvom han er vildt tændt på dig.

Så han kan sagtens øve sig på vejrtrækningen inden han skal sove, mens han kører i bil, når han står og skræller kartofler. Så han bliver fortrolig med denne vejrtrækningsteknik når han er seksuelt sammen med dig. Eller når han onanerer.

Forklaring: Når han koncentrerer sig om sin vejrtrækning og får slappet af fortæller han sit nervesystem at han ikke er i alarmberedskab og at kroppen ikke skal skynde sig.

På den måde slipper han stress signalerne i kroppen og han bliver bedre til at slappe af i kroppen i stedet for at spænde op og dermed trykker sæden hurtigere ud.

#2 Fokus på Klimakslinjen
Når han ligger sammen med dig skal han have fokus på sin klimaks linje.

Dvs. hvis vi siger 10 = at han kommer. Så skal han kunne mærke når han er oppe på 6-7 stykker og STOPPE ophidselsen der.

Han ligger på ryggen. Slapper af (husker vejrtrækningen).

Du sætter dig forsigtigt over hans pik. Og stopper når han siger STOP. Og så må du IKKE bevæge dig, når han siger stop.

Det er her han skal lære at kunne komme NED af klimakslinjen igen.
Og så må du gøre det igen – han siger stop. Du stopper, bevæger dig ikke.

Dette fortsætter I med indtil han har prøvet at stoppe inden sin klimaks 5 gange og den 6. gang må I fortsætte indtil han når sin klimaks.

Forklaring: Med denne klimakslinje får han fokus på hvornår det er han skal stoppe, så han ikke når for langt frem og dermed kommer før han selv vil.

Jo mere trænet han bliver i at kunne mærke sin krops ophidselsessignaler vil han bedre kunne trække sig ud af samlejet før det ”er for sent”.

#3 Onaner/hav mere sex
Når der går lang tid imellem at manden får udløsning, går det også hurtigere for manden at få udløsning.

Fordi trykket er så stort at det svarer til at du har rystet en colaflaske rigtigt længe og så åbner låget – plask siger det så bare.

Og her er det svært for manden at holde det tilbage. Så hvis I ved der er gået lang tid mellem samleje, så er det en god ide at han onanerer først. Eller at I har quick sex for at tømme denne ophobede energi, så I senere på dagen kan have et samleje, hvor han bedre kan styre teknikkerne.

#4 Klask pikken – metode
Denne metode er god til de mænd der har et følsomt pikhoved.Og dermed mærker meget.

Din mand skal når han er færdig på toilettet tage et fast greb om sin pik og så klaske pikken op mod maven.

Gerne mindst 30 gange og hver gang han har været på toilet.

Det skal selvfølgelig ikke gøre ondt, men det skal kunne mærkes. Ikke de der små tante slag. Så kan han ligeså godt lade være.

Han skal bruge denne metode i 6 uger. Hvis det så ikke har nogen effekt efter de 6 uger, så skal han ikke fortsætte.

Mange mænd erfarer de oplever en forskel i følsomheden og dermed kan klare mere når pikken skal ind og ud i skeden, da følsomheden er mindre.

 

Dette var nogle af de teknikker han/I kan prøve af.

Husk: det tager tid. Det er ikke løst på en dag. I skal regne med 6 uger hvor I træner dette.

OG sex er ikke kun ”ind og ud”. Sex er også tunge, fingre, hænder, dildoer, berøring, kys, fjer, pikken lidt ind og putte og så ud igen og lave andre spændende ting og senere ind igen.

På denne måde bliver du som kvinde også ophidset og kan nå frem til din klimaks.

Jeg vil ønske jer god ”arbejdslyst” og bare klø på de næste 6 uger. Håber at du og din mand har mod på at arbejde på sagen, for det duer jo ikke I går rundt og er kede af at det pga. problemstillingen.

Og jeg er sikker på at hvis I gør en indsats i 6 uger, så vil I kunne mærke en forskel.

Held og lykke med det
Malene Melander[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]