Er jeg forelsket i ham eller forelsket i tanken om at være forelsket?

Kære Malene

Jeg skriver til dig fordi jeg er i tvivl.

Jeg er begyndt at have noget med en som jeg har været venner med i lang tid. (har haft en kæreste før)

Jeg har stærke følelser for ham og det vi har sammen nu kunne sagtens blive til noget mere seriøst snart.

Men hvornår er man forelsket?? Hvordan ved man det? Kan man godt være nervøs, spændt og glad uden at være rigtigt forelsket?

Jeg er nemlig i tvivl om jeg er forelsket i ham eller om jeg er forelsket i spændingen.

Hilsen den (måske) nyforelskede.

Kære (måske) nyforelskede

Tak for din mail.

Jeg kan godt forstå du spørger – for det er et af de klassiske spørgsmål.

Ordet forelskelse har fået en særlig klang af at vi skal leve på lyserøde skyer og miste appetitten fordi vi tænker konstant på den anden person.

Det er at sætte for høje forestillinger om at være forelsket.

Forelskelse er mange ting. Forelskelse er fx når du:

♥ Tænker på ham med et savn, når I ikke er sammen
♥ Gør dig positive forestillinger om jeres fremtid
♥ Mærker en sitren i din mave når du tænker på ham
♥ Oplever noget sjovt, så tænker du på ham fordi du gerne vil fortælle ham om din oplevelse
♥ Bliver lidt nervøs i tanken om at blive kærester – for hvad nu? Hvordan vil det gå?

 

Hvis vi derimod legede at du var væk i en weekend, hvor du har travlt og I derfor ikke kontakter hinanden.

Midt i din travlhed, midt i at du er koncentreret i det du laver, midt i at du oplever noget vildt sjovt sammen med dine veninder – så popper han op i dine tanker.

Er det så en lunken følelse eller en sitren du får i kroppen af at tænke på ham.

Hvis du slet ikke tænker på ham i de tre dage, så kan det også være et tegn på at det mere er spændingen du er forelsket i og ikke i ham.

 

Du skriver at I har været venner længe og nu er forelsket i ham.

Du skriver ikke noget om han også er forelsket i dig, men jeg fornemmer at det er han, siden du skriver det sagtens kunne blive til noget mere seriøst snart.

Så det er ikke der ”skoen trykker”. Du ved hvor du har ham i forhold til det med at venskabet nu måske bliver til et kæresteforhold.

 

Da det er din VEN du er blevet forelsket i, oplever du nok ikke forelskelsen på samme måde som du har gjort med dine tidligere kærester.

Det er ikke så overvældende og følelserne bruser ikke op på samme måde, som hvis du havde mødt ham for allerførste gang og var faldet for ham uden at vide hvem han egentlig er.

Ham her kender du. Du ved noget om hans svagheder og dårlige sider.

Du har måske set ham sårbar og ked af det i situationer. Du ved hvad han mener om rigtigt mange ting. Du føler dig accepteret af ham, selvom du måske ikke har de samme meninger som ham. Du føler dig accepteret som du er. Du føler dig aldrig til grin i hans nærvær.

 

Fordi du kender ham så godt er du måske begyndt at elske ham uden egentlig at have været forelsket i ham. Og nu tænker du over om det du føler er nok til at kunne bære at I bliver kærester.

Der er ingen af os der ved om det vil bære.
Der er ingen af os der kan spå hvordan det vil gå – om I bliver årets kærestepar eller om I finder ud af at det ikke skulle være jer alligevel.

Her i den vestlige del af verden er vi så forhippet på at den store forelskelse skal komme først, for ellers bliver det ikke ”os to”. Uden forelskelse så er der ingen match.

Så den vestlige proces er mere: stor forelskelse – som så går over i at være et forhold med kærlighed. Men hvor blev de store følelser så af?? Og her er det mange par så bliver usikre på om det så alligevel skal være dem.

Sådan er det ikke i den østlige verden. Her tænker man mere i at kærligheden vokser med tiden. Så når to personer mødes og finder hinanden tiltrækkende/ et godt match af mere samfundsagtig karakter, lærer de hinanden at kende på godt og ondt og lærer at elske hinanden.

Dette tænker jeg du kan have in mente – vide at uanset hvor stor en forelskelse man oplever så må man gå ind i den og se hvad der sker. I nogle forhold vokser kærligheden sig virkelig stor og stærk netop fordi de kendte hinanden så godt inden.

 

Hvis I bliver kærester, skal I finde en ny måde at være sammen på, samtidig med at I bevarer alt det gode fra venskabet.

Det kan være I føler det lidt akavet i starten, da der er nogle ting som I ”plejer” at gøre, som nu bliver ændret fordi I er kærester.

Tal meget sammen om hvordan I oplever det.

Øv jer i at finde et kærlighedssprog ved siden af jeres vennesprog. Gør noget sammen som I ikke plejer at gøre sammen før.
Fortæl og vis jeres venner at I er sammen på en ny måde nu, som er mere forpligtende end før, da I var venner.

Og så vil jeg da lige sige dette:
Venskab er noget af det mest grundlæggende i et godt forhold.
Der er I jo allerede. Byg videre på det, skab nye rammer omkring jeres gode venskab.

Jeg vil vove at sige at du er forelsket på den ”rigtige” måde.

Du tvivler nok netop fordi du kender ham så godt i forvejen at forelskelsen er lidt anderledes end hvad du tidligere har kendt til.

Ønsker dig al mulig held og lykke med det

 

Kærlig hilsen
♥Malene Melander ♥

nogle gange ser hjertet, hvad der er usynligt for øjnene