Kan man være kæreste med en døv?
For et par måneder siden var jeg ude og holde oplægget ”Kærlighed og sex hele livet”.
Efter oplægget var der mulighed for deltagerne at komme og stille mig spørgsmål.
En ung kvinde kom hen til mig. Hun var lidt betuttet ved at skulle spørge.
Hun fortalte mig, at hun så en hørende fyr. Han var mega sød ved hende og hun kunne godt lide ham.
Han havde spurgt hende om de skulle være sammen som par. Hun havde tøvet. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare.
Hun var bekymret.
For hvordan med kommunikationen?
Hun fortalte at han var sød og prøvede at lære tegnene, men hun var bekymret for om det var nok.
For hende var det vigtigt at der også er en god kommunikation i forholdet.
Hendes spørgsmål til mig var: skal jeg komme sammen med ham?
Mit svar var, at jeg ikke kan afgøre dette for hende.
Ja, kommunikation er vigtigt.
Men ingen af os ved om denne søde fyr vil være en, der har hænderne totalt skruet forkert sammen eller om han hurtigt vil kunne lære tegnsproget.
Selvfølgelig vil det ikke blive helt som hvis han har kunne tegnsprog i mange år og dermed kan flere nuancer.
Kærligheden er vi ikke herre over.
Mit råd var at hun fulgte hjertet. Og se hvad der sker. Ingen af os kan spå om fremtiden.
Måske bliver det ikke et så stort problem alligevel. Måske gør det. Så tag det derfra til den tid.
Dette blev mit svar til hende. Hun takkede, smilede og gik.
Dette spørgsmål har rumsteret længe i mit hoved. Ville gerne skrive om det her spørgsmål. For jeg tror der er mange som har de her overvejelser.
Hørende som møder en døv i en bar. Går hjem og googler: Kæreste med en døv?
Døve googler ikke om dette tema, for de ved, der er skrevet meget lidt om dette. Men det er et tema som er oppe og vende ofte i døvekredsen. For der er jo flere hørende fisk i vandet end der er døve 😉
Det her tema med at blive kæreste med en anden, der har et andet sprog end det man selv bruger er et svært tema. Sprog er bare sprog – du kan lære ordene/tegnene og grammatikken. Men det er ikke ensbetydende med, at du taler sproget flydende og kan tale følelsesmæssigt på dette sprog.
Sprog er koblet til kultur.
Sprog er koblet til vores følelser.
Vi giver spædbørn ord, så de får mulighed for at udtrykke deres følelser, så de bliver forstået.
Hvis et barn ikke får et sprog det kan udtrykke sig på, bliver det et emotionelt frustreret barn/ungt menneske.
Det samme oplever vi i tosprogede parforhold.
Mange hørende siger, det er lettere at lære et andet auditivt sprog end det er at skulle lære tegnsproget, som er et visuelt sprog. Det er en hel anden hjerneaktivitet, der skal i gang.
Derfor støder døv-hørende par ind i dette følsomme emne gang på gang i deres parforhold.
At de ikke føler de kan kommunikere helt fuldt ud med deres partner, fordi det er et andet sprog.
Den hørende har talesproget som sit følelsesmæssige sprog
Den døve har (forhåbentlig fået) tegnsproget som sit følelsesmæssige sprog.
Jeg skriver ”forhåbentlig fået”, for det er ikke alle døve/hørehæmmede, der har fået tegnsprog fra barnsben af. Men i stedet har fået et miksmaks blanding af dansk tale og dansk tegnsprog.
Og det kan blive en udfordring for dem selv, da nogle af dem som voksen oplever, at de ikke ved hvilket sprog de kan udtrykke deres følelser på.
Så det er klart at der i døv-hørende parforhold (som i andre tosprogede forhold) opstår konflikter og frustrationer i kommunikationen.
Det er nogen andre typer frustrationer, som par med samme sprogkode ikke oplever. Men derimod er der også en berigelse i at leve i et tosproget forhold. Den snak en anden gang.
Men hvad ville du have svaret denne unge døve kvinde, hvis hun spurgte dig om hun skulle sige ja eller nej til hendes søde ven?
Har du nogen gode råd eller tips til hvordan man sikrer et godt døv-hørende parforhold?
Jeg ved godt, der er mange andre vinkler i livet i et døv-hørende parforhold.
Men hvis vi fokuserer på hendes spørgsmål – hvad ville du så have svaret hende?
Håber at høre fra dig inde på facebook opslaget.
Kærlig hilsen Malene Melander