Mor - alle de andre i klassen skal noget vildt spændende i ferien. Hvorfor skal vi ikke også det?
Hvorfor skal vi bare være hjemme og lave ingenting. Måske endda kun strække den til at besøge bedsteforældrene til frokost.
Ungerne synes, det er så vildt kedeligt, at vi ingenting skal eller at vi ingen planer har. Vi tager ferien, som en dejlig afbræk i vores travle hverdag.
Og vi ved, at børnene også har brug for de rolige og langsomme dage. Også selvom børnene synes dagene netop bliver laaaaaangsomme.
Vi er så vant til at timerne er fyldt op med, hvad vi skal nå
Morgen - ud af døren, afsted i skole, følge timerne og snakke med kammeraterne i pauserne (som jo ikke rigtigt er PAUSER, men små korte breaks hvor de skal skabe relationer).
Derefter hjem - afsted til sport eller anden fritidsaktivitet. Og så hjem og spise og gøre klar til at komme i seng.
Sådan er det næsten ens hver eneste dag. Nogle dage er lige undtaget fritidsaktiviteten.
Men ellers er det tuhej vi går hver dag for at nå alt det vi skal.
Derfor elsker jeg de her ferier og weekender hvor vi nul, niks og nada har planlagt. Vi sover længe, tøffer rundt i nattøjet og hygger os og ser hvad vi har lyst til at lave.
Og ja nogle af dagene ender ud i virkelig ingenting, så det nærmest føles helt forkert, at der ingenting er sket. Men det er godt.
Børnene kan mærke, når du som forælder er i det mode. De kan mærke, at nu har du tid til de lidt mere dybere samtaler. Om det der sker i skolen, eller de tanker børnene en gang går med.
MEN denne ro og ingen planer kan give uro i dit barn.
De spørgsmål kender du godt. Og du bliver skør af at høre på det. Fordi du faktisk gerne vil nyde roen. Men ikke kan få lov fordi dit barn ikke kan give sig hen til at finde på noget selv.
Nogle gange kan vi hjælpe barnet på vej med ideer. Men husk at barnet vil afvise dine ideer, da de ikke er særlig spændende - lige nu. Fordi barnet sleeet ikke er nået frem til roen - endnu.
Lige nu “panikker” dit barn, fordi han/hun ikke ved, hvad der skal ske.
Der sker jo hele tiden noget hver eneste dag - hele tiden siger du
“Mathias, kom!”,
“Olivia, nu skal vi..”
“Nu er det tid til….”
Børnene er vant til, at der er andre, der bestemmer, hvad der skal ske
Nu hvor du ikke fortæller dem, hvad de skal, så bliver de rastløse og føler sig usikre på det der sker indeni. For nu er der ro til at lytte derind.
Det er i pauserne uden TV, iPads, fastlagte skemaer og mor der fortæller hvad der skal ske - at kreativiteten blomstrer. Det er her huler bliver bygget eller legetøj der har været gemt væk længe blir fundet frem.
Eller hvor børnene gerne vil hjælpe med at snitte gulerødder og snakke om kammeraterne i skolen.
Prøv det her eksperiment:
Træk en hel dag ud, hvor du ikke har planlagt noget for børnene. Hvor de får tid og ro til at kede sig, til at trække vejret dybt ind, til at reflektere og mærke.
Der sker noget gyldent i de øjeblikke.
Du skal ikke give op - de vil komme til dig med klagesangen: Jeg keeeeeeder mig
Og hvor du svarer: "Det er sundt at kede sig."
Og de siger: "Eejj!! Det siger du altid! Jeg keder mig. HVad skal jeg lave? HVorfor kan vi ikke…?"
Giv ikke op!
Lad dem komme igennem den fase, hvor krop og hjerne netop “panikker” fordi alt travlheden er væk og hvad skal der nu ske?
Efter denne fase kommer ideerne og kreativiteten.
Og de får ro til at rydde op i deres tankemylder og oplevelser. Og de får måske endda lyst til at dele dem med dig.
OBS: Du skal også mærke denne ro!
Giv slip på det at have travlt.
Ja du har travlt i hverdagen. Nu er det weekend eller ferie. Nu må du gerne mærke den mur af INGENTING. Du behøver ikke ræse rundt med støvekosten eller malerpenslen, fordi nu sker der nada.
Næh, giv dig selv plads til at mærke den fase hvor du ikke liiiige ved, hvad du skal lave. Og så lytte til det, du har lyst til:
Børn kopierer ikke, hvad du siger - men hvad du gør.
Så husk selv at turde mærke roen og kedsomheden.
Der finder du guldet.
Kunne du lide dette indlæg, så del gerne.
Vi kommunikerer nemlig kærligheden på forskellige måder - lige præcis dit barn taler måske på en anden kanal, end du selv gør.
Alle følelser har en modsætning – med juleglæde er der julesorg
Julen er hjerternes fest. Det er tiden, hvor der skal glædes og spredes lys i mørket
Vi samles med familie og venner for at sige tak for året der er gået.
Julen er dog også sorg og savn.
Julen er hjerternes tid, plejer vi at sige.
Det er det også. I mere eller mindre grad.
Vi har alle et ønske og håb om at julen er glædens tid.
Men for nogle er julen også tiden for ensomheden, der træder endnu mere tydeligt frem