Dit kærlighedssprog i gaver – Malene Melander

Dit kærlighedssprog i gaver

Jeg mærker kærligheden når

Jeg tænkte lige på DIG her forleden, da jeg kørte hjem fra en session med en dejlig skøn kvinde.

Hun savnede nemlig at MÆRKE kærligheden i sit parforhold. 
Vi fik en god snak om dette - og fordi det er jul - så er det jo oplagt at snakke om gaver og kærlighedssprog

Og her i denne blog får du gode tips til hvordan DU husker at fylde dit parforhold op med masser af kærlighed

Helt uden at det behøver koste noget. 
Allerførst: 

More...

Kender du de 5 kærlighedssprog?
Du får lige et hurtigt oprids her - og vil du have mere så kan du lære om kærlighedssprogene her

Anerkendende ord
  • Her føler du dig fyldt op med kærlighed, når din kæreste fortæller dig hvorfor han elsker dig
  • Eller når han fortæller dig at du dufter godt, maden som du har lavet er lækker, du ser godt ud i den kjole
  • Eller hvorfor han er så glad for dig 

Tjenester
  • Her bliver du fyldt op med kærlighed, når du oplever at din kæreste hjælper dig med de huslige pligter
  • Når han har købt ind til lækker middag
  • Du føler dig elsket når han har udført de kedelige pligter, som plejer at være noget du gør (og som du ved han hader at gøre) 
Tid sammen
  • Du bliver fyldt med kærlighed, når han gerne vil droppe fodboldkampen med vennerne og tage på cafe med dig
  • Hjertet fyldes med kærlighed når han går tur med dig,
  • I har dybe lange samtaler sammen
  • Eller I laver noget fysisk og sjovt sammen

Gaver
  • Du føler dig elsket, når han kommer hjem med blomster fra marken - fordi du så ved han har tænkt på dig tidligere i dag
  • Kærligheden mærkes når du ser han har lagt din yndlingschokolade i din madpakke
  • Eller han har bestilt blomster leveret på din arbejdsplads
  • Eller han har i al hemmelighed planlagt en hemmelig udflugt med dig. 
Fysisk kontakt
  • Du elsker, når han nusser dig og kæler dig - uden forventning om sex
  • Du føler dig elsket, når han kysser dig lidenskabeligt og inderligt
  • Kærligheden mærkes når han hver gang du kommer hjem giver dig et dejligt kram og byder dig velkommen hjem 
Det var et kort oprids - nu kan du måske genkende, hvilket et af sprogene du foretrækker mest fremfor de andre - for at MÆRKE du er elsket.
Du kan få mere hjælp her, hvis du er interesseret



GRATIS OPGAVE TIL DIG OG DIN KÆRESTE:

Prøv at lave en ønskeliste ud fra dit eget kærlighedssprog

Hvis du har fx Tid sammen som dit kærlighedssprog
Så skriv så mange ønsker ned du kan, der vil gøre dig glad og hvor du mærker du er ELSKET af din kæreste

- gå tur
- spille Sequence
- Skøjtetur
- storbys ferie med mange gå ture ud og opleve byen
osv

Hvis du har Fysisk kontakt som dit kærlighedssprog

- Kysse mig rigtigt 
- Ryg massage
- Hovedmassage
- Holde mig i hånden når vi går i byen
- Røre ved mig når vi sidder sammen til en festmiddag
osv. 

På denne måde kan du give din kæreste mulighed for at give dig gaver, som glæder dig og fylder jeres parforhold med kærlighed 

Det er kun dig selv, der kan gøre noget ved et parforhold, der kører på vane-batterier. 
Hvis du sukker og savner efter mere kærlighed og intimitet så: 

#1 Tag denne øvelse frem sammen med din kæreste

#2 Gør det hyggeligt for jer med stearinlys, et glas vin eller andet lækkert

#3 Lav jeres kærligheds-ønskelister til hinanden

#4 Udfør dem og se hvordan jeres kærlighedsbeholder fyldes op og I mærker hinandens glæde

Kærlige kram
❤ Malene Melander ❤