Langdistanceforhold og uafklarede forventninger

Hej Malene .

Jeg brug for gode råd om mit lang distanceforhold med min mand som bor i et andet land. Vi har været par i flere år. Og er også blevet gift. Vi bor ikke sammen af hensyn til børnene, som vi ikke har fælles. De skal passe deres skole.

Vi har tit snakket om, hvornår vi skal flytte sammen her i Danmark. Han har lovet mig det flere gange.

Men han udsætter det hele tiden og så bliver jeg så skuffet og sur på ham. Fordi jeg får svært ved at tro på vi nogensinde flytter sammen. Og så skændes vi over FaceTime.

Han har lovet mig flere gange at han vil tænke over det og finde ud af det. Men hver gang jeg spørger ved han det ikke. Det irriterer mig

Jeg ved ikke om jeg elsker ham. Kan ikke finde ud af mine følelser for ham lige nu. Han er en utrolig dejlig mand – både for mig og for børnene.

Jeg har brug for han er hos mig fysisk – og ikke via FaceTime, jeg er så træt af langdistanceforholdet nu.

Selvfølgelig er der jo også det økonomiske. Han har sit arbejde i sit land. Og ved ikke om kan få arbejde her i Danmark.

Vi besøger hinanden på skift men jeg er træt af at pakke og rejse hver gang.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre – han er den bedste mand i mit liv.

Hilsen den fortvivlede.

Videosvar:https://youtu.be/29PR1IRTbCY

Hej fortvivlede

Tak for dit spørgsmål.

Du spørger om gode råd til, hvordan I kan få et bedre parforhold, nu hvor du rigtig gerne vil have han skal flytte sammen med dig.

Jeg vil gerne give et mere generelt svar her, som både kan gavne dig – men også de mange andre, som lever i et langdistance forhold

Enten pga. arbejde, studie – mødt hinanden i udlandet og nu bor I langt fra hinanden.

I hver jeres land – andre i hver jeres by.

Fællestegnet er, at I lever i et langdistance forhold.

Til at starte med er det skide hyggeligt og romantisk bare at mødes for en weekend eller en uge, hvor der er fuld knald på kærligheden

Men efterhånden træder hverdagens behov også ind.

Behovet for at være et par, der keder sig sammen. Et par der går ud og handler i Ikea og derefter samler møblerne sammen.

Det skal I som par i langdistance forhold også huske: de kedelige hverdags ting. De ting som gør at I føler I er et par på godt og ondt. Så det ikke kun handler om at dyrke kærligheden og sexlivet på højt plan. Men også mødes i de sure sokker.

I et langdistance forhold er kommunikationen EKSTRA vigtigt. Det er den fordi I ikke kan se hvad den anden laver. Kun det I kan se på facebook. Eller på de billeder som han/hun sender til dig.

Men du kan ikke se, hvad/hvorfor/hvem der er med på billedet og historien bag. Dette kan skabe usikkerhed, tvivl og kontrol hos den anden. Ikke fordi han/hun ønsker at kontrollere. Slet ikke. Det er mere den kommunikationsform der kommer frem, fordi I ikke ses i det daglige. Fordi I ikke ses face-to-face.

Så opstår der let misforståelser – på skrift.

Også hvis du pludselig står i en svær situation og har brug for hans støtte – du sender en sms, men hører ikke noget. Du sender en til. Hører stadig ikke noget. Nu løber fantasien af med dig: hvad laver han? Hvorfor har han ikke tid til at svare? Elsker han mig ikke??

Hvor han på den anden side, faktisk bare sidder til et møde og har slukket for sin telefon. Når han så åbner den bombarderes han med dine sms beskeder. Og oftest er det jo den sidste han læser først: HVORFOR HELVEDE SVARER DU IKKE??? HVordan er det mon at blive mødt med sådan en besked? Not nice.

Derfor er det en rigtig god ide at I laver aftaler om hvordan I kommunikerer og hvornår I kommunikerer sammen.

Det kan være en morgen sms – en aften sms. En sms hvor I spørger til hinandens dag. Ikke den klassiske: hvad har du lavet i dag? Den er så trættende. Men en: Hvad var det sjoveste/det bedste/det vildeste du har oplevet idag?

På den måde åbner det op for at fortælle om noget konkret i ens hverdag, som den anden ikke ved noget om. Og lærer hinandens hverdag at kende på denne måde.

Det samme med aftaler omkring traditioner: fødselsdage, jul, sommer arrangement, vennernes bryllupsfest eller lign. – ses vi der? Kan jeg regne med, at du kommer?

Så I ikke skal være usikre på de ting. Og bruge energi på at diskutere de ting.

Mht din konkrete situation, hvor I diskuterer om I skal bo sammen.
Det er jo en stor beslutning for en person at skulle sige farvel til sine vante omgivelser, venner og familie. Du siger, han har sagt ja til at ville flytte til Danmark. Men alligevel sker der ikke noget.

Her er du nødt til at have denne snak med ham face-to-face. Det duer ikke I skændes om det over FaceTime.

I skal have et ordentlig “møde”. Ligesom på en arbejdsplads, hvor man indkalder til møde med tidspunkt og dagsorden.

Det skal I også. Så I begge ved, at det er det I skal snakke om. Og at der så ikke skal snakkes om andre emner. Men kun om dette emne. Og her skal I være åbne for at lytte. Og være åbne for kreative muligheder.

Måske han siger ja til at flytte til Danmark i 2 måneder om året. Måske kan du og børnene have ferie i en måned sammen med ham hvert år. Måske er det om 2 år, at han kan flytte fordi…. Måske er det slet ikke noget han vil?

Måske vil han faktisk slet ikke flytte fra sit land. Det må du så acceptere. Også selvom han engang har sagt han gerne ville flytte til Danmark. Du kan ikke bruge det til noget. Du kan ikke sidde og være sur over at han har sagt noget og nu ikke vil alligevel. Så må I se fremad og finde ud af, hvad I har af muligheder.

Hvis han siger han ikke vil flytte. Men vil blive i sit eget land. Så skal du gøre op med dig selv: Hvad vil du?

Vil du fortsætte langdistanceforholdet? Kan du leve med den tid I har sammen? Kan du ikke leve med det, så må du videre. Måske starter du med at sige: “Jeg ved ikke, hvad jeg vil nu. Jeg har brug for tid til at tænke og mærke efter. Det betyder, jeg er nødt til at se på alle de muligheder, der er for mig. Måske ender det med, vi to ikke er sammen mere”. Så må han give dig den mulighed.

KOMMUNIKATION kommunikation kommunikation. Det kan virkelig ikke siges ofte nok.

Jeg kan ikke sige hvad du skal. Jeg kender ikke dig og dine følelser. Jeg kan ikke svare her i et brev ud fra 5 linjer. Jeg håber, at med det jeg har skrevet nu, at du kan komme videre.

Og du er altid velkommen til at aftale en tid, hvis du har brug for at få vendt det mere konkret.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

Her får du mine konkrete råd summeret i punktformer:

Hold tæt kontakt, send en morgen/aften sms.
Lad være med at diskutere gennem SMS eller på FaceTime. Der sker for mange misforståelser på skrift. Du kan ikke aflæse den andens mening.
Aftal derimod et “møde”, hvor I sammen sikrer jer tid og ro til at snakke sammen. Hvor I begge ved hvad emnet er. Og hvor I er åbne for alle mulige kreative ideer. Skriv dem allesammen ned. Først bagefter kan I sidde og vælge hvilke ideer, der kan formes til jeres liv.
Det er også vigtigt at gøre kedelige, hverdagsagtige ting sammen. Det er i de almindelige dagligdags ting som indkøb, havearbejde, rengøring osv at vi kommer til at føle, at vi har noget fælles sammen, er sammen om tingene.
Det kan også være vigtigt at lave faste aftaler mht. traditioner: at vi aldrig svigter hinanden til jul, fødselsdage, sommerferie og/eller vennernes bryllupsfest.
To vigtige spørgsmål I kan stille hinanden hver eneste dag på SMS er: “Hvordan har du det?” Og “Hvad har været det vigtigste/vildeste/sjoveste for dig i dag?” Disse spørgsmål og svar gør, at I bevarer kontakten til hinandens hverdagsliv.

Kærlig hilsen

Malene

Langdistanceforhold og uafklarede forventninger

Måske også interessant for dig